Flere partier ønsker nu at genstarte den kortlægning af fondsmidler til skoleområdet, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) igangsatte i 2018, men som aldrig blev gjort færdig.
Det sker på baggrund af den kraftige stigning i fondsmidler til skoleområdet, som Fundats beskrev i sidste uge
”Vi kommer til at rejse det overfor ministeren og foreslå, at vi får genstartet den kortlægning. Vi er nødt til at have et klart billede af, hvor stort problemets omfang er,” siger Peder Hvelplund, der er folketingsmedlem for Enhedslisten.
På fem år er de private fondes donationer til skoleområdet i Danmark tidoblet fra at udgøre 76 millioner kroner i 2017 til at udgøre 794 millioner kroner i 2021, og det er en udvikling, som Peder Hvelplund finder bekymrende.
“Det er et udtryk for, at vi har en velfærd og en folkeskole, som i den grad mangler midler. Vi har nogle meget stramme økonomiaftaler, som gør, at kommunerne bliver pressede. Det går ud over folkeskolerne, hvor man begynder at se sig om efter andre finansieringskilder. Det er problematisk, fordi fondsmidlerne jo kommer med en pris,” siger folketingsmedlem fra Enhedslisten Peder Hvelplund.
Hos Danmarksdemokraterne siger Jens Henrik Thulesen Dahl, at det er positivt, at så mange fonde vil støtte folkeskoleområdet, men også at der er tale om så mange penge, at det nu er nødvendigt at få et overblik over, hvordan pengene bliver givet, og hvordan de bliver brugt.
”Jeg vil opfordre til, at man får et overblik, og at man så tager en dialog med fondene og de øvrige interessenter. Jeg er sikker på, at også fondene vil være interesserede i at sikre, at deres midler bliver brugt bedst muligt, samtidig med at vi som samfund kan få en diskussion af, om de offentlige midler så skal prioriteres på en anden måde,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han vil på den baggrund forhøre sig hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om det er en idé at genoptage kortlægningen.
”Det er den konstruktive måde at komme videre på. Vi er nødt til at have et klart billede af, hvordan tilstanden er, hvordan udviklingen har været, og hvilke områder, der får fondsstøtte. Alt, hvad man kan få ud af sådan en kortlægning. Det vil vi spørge ministeren om, han ikke kunne være interesseret i,” lyder det fra Hans Henrik Thulesen Dahl.
Holdningen om at genoptage den tidligere undervisningsministers kortlægning støttes også i Alternativet.
”Vi ser på udviklingen med både glæde og bekymring. Vi er glade for, at fondene vil investere i vores børns fremtid, mens vi kan godt være bekymrede for, at der med denne tendens sættes gang i en udvikling, hvor vores velfærdssamfund bliver mere og mere privat finansieret. Det offentlige skal først og fremmest være statsligt finansieret, og dernæst kan de offentlige institutioner lave kortere socialt og fagligt relevante udviklingsprocesser og samarbejder med det private,” udtaler partiets børne- og undervisningsordfører Helene Liliendahl Brydensholt i en mail til Fundats.
”Alternativet vil gerne støtte op om, at man genoptager en kortlægning af fondenes engagement på skoleområdet,” slutter hun.
Venstre: Ikke behov for kortlægning
Hos regeringspartiet Venstre lyder det fra undervisningsordfører Anni Matthiesen, at hun ikke ser et behov for en kortlægning af fondsmidlerne på skoleområdet.
”Hvis ministeren mener, at det er en god idé, så er det fint nok med mig, men det er ikke noget, som jeg nødvendigvis mener skal sættes i gang igen,” siger Anni Matthiesen.
Hun forklarer, at i en tid, hvor det gælder om at øge friheden til skolerne, så gælder det om også at have tiltro til, at landets skoleledere kan forvalte deres ansvar.
”Det er jo dem, som i sidste ende skal stå til ansvar for de fondsmidler, de får. Jeg har tiltro til, at vores skoleledere, når de siger ja tak til at modtage fondsmidler, er bevidste om, hvad de modtager, hvem de modtager fra, og hvad de midler skal bruges til. Vi skal arbejde på at lægge mere ansvar ud lokalt, og der synes jeg, at det netop er smukt, at man kan sige ja tak til at modtage midler lokalt. Det er ikke noget, som vi skal blande os i fra Christiansborg,” siger Anni Matthiesen.
Når hun med egne ord alligevel ikke vil ”spænde ben” for en eventuel kortlægning, så skyldes det blandt andet, at hun dels vil følge ministerens ønske på området, men også at en kortlægning kan være med til at vise, om de offentlige midler til skoleområdet fordeles mest hensigtsmæssigt.
”Hvis man nu rent faktisk laver den her undersøgelse, og man så når frem til, at der er nogle fag, som slet ikke får penge nok, så ville det give os politikere en bedre mulighed for at prioritere. Så kunne vi sige: De her fag får nok midler, men vi skal sætte ind her, for her er nogle fag, som ingen midler får udefra,” siger Anni Matthiesen.
Hun understreger, at det helt overordnet set er positivt, at fondene vil investere i skoleområdet i Danmark.
Og den holdning deler Jens Henrik Thulesen Dahl:
”Det er rigtig dejligt, at der er fonde, som vil bidrage, og vi skal passe på, at vi ikke slår det ihjel. Men nu skal vi sammen med fondene finde ud af, hvordan helheden bliver tilgodeset på en sund og fornuftig måde,” siger han.
Fundats har spurgt undervisningsminister Mattias Tesfaye, om han ønsker at genstarte kortlægningen af fondenes involvering på skoleområdet, men det har ikke været muligt at få en kommentar.
Artiklen er opdateret 15. august 2023 klokken 09.45 med kommentar fra folketingsmedlem Helene Liliendahl Brydensholt.